Velkommen til Kløverholmen

Siden 1986 har Fritidskollektivet Kløverholmen hørt til i dette hus på Ellinge Lyng. Vi er 20 medlemmer i forskellig alder og en af de oprindelige medlemmer er stadig med. I løbet af årene har der været mange medlemmer, nogle i mange år, andre for en kortere periode. Nogle er singler, andre par, nogle har børn, andre ikke.

Huset, haven og stranden kan nydes på alle tider af året. Om sommeren er der bålfad i haven, om vinteren ild i brændeovnen indenfor. Nogle bruger huset mest, når der er stille, andre foretrækker selskab, enten af andre kollektivister eller gæster.

Den skønneste badestrand ved Sejerøbugten er 800 meter væk. Bakkerne og de hyggelige landsbyer i Odsherred er en cykeltur væk.

Læs mere om fritidskollektivet på siderne her – og skriv gerne, hvis du er interesseret i at blive medlem. Lige nu søger vi nyt medlem.